Vi er meget glade for at kunne fortælle at vi pr. 1. august har budt velkommen til Anders Lund Ærthøj. Anders er ansat som konsulent og underviser.
Anders kommer fra en stilling som Lektor ved University College i Nordjylland (UCN) fra 2011-2023, hvor han primært har undervist på Sport Management uddannelsen i sociale medier, sportmarkedsføring, sportsøkonomi og event management.
Han kommer dermed med en bred erfaring inden for den forretningsmæssige udvikling i idrætsbranchen, både som underviser og konsulent. Anders er også aktivt i idrætssektoren som foreningsstifter, kasserer og projektleder.
Anders er rutineret i facilitering af undervisningsforløb og især opsætning af online og hybride undervisningsforløb.
I 2015-2016 var han tilknyttet CESA University i Bogota, Columbia med ansvar for at udvikle og implementere online- og blended learning-initiativer på universitetet, derudover underviste han også i Sport Management.
Klaus og Anders på rundtur ved idræts- og fritidsfaciliteter i København.
Anders har været ansvarlig for at skabe og etablere en online Sport Management uddannelse i 2011 sammen med International Players Union, FIFPro. og efterfølgende stået for udvikling, teknisk support og kommunikation af programmet.
Han har endvidere stået i spidsen for at skabe partnerskaber med idrætsorganisationer inden for forretningsudvikling, billetsalg og eventudvikling for at bringe praktiske cases til studiemiljøet på UCN.
Privat, er Anders gift med Louise og far til Conrad og Sofie. I sin fritid dyrker han ishockey, fodbold og Zwifter (e-cykling)