del dette indlæg

Kunstig intelligens: En ny spiller på golfbanen

Kunstig intelligens (AI) har i de seneste år revolutioneret mange industrier, og nu begynder også golfbaner og golfklubber at drage fordel af denne teknologi. AI har potentiale til at optimere både den praktiske drift af banen og de administrative opgaver i klubhuset, hvilket kan forbedre både spilleroplevelsen og effektiviteten i organisationen

Idrættens Udviklingscenter arbejder med golfklubber, som allerede har implementeret AI i deres arbejds- gange, bevidst eller ubevidst – både på golfbanen og i klubhuset. Vi ser et stort potentiale i AI for den strate- giske udvikling af golfklubber i fremtiden, hvor AI kan hjælpe med at kombinere effektivitet, bæredygtighed og en forbedret golfoplevelse for alle.

Men hvis man sidder på sin pind i klubben og ser ud i fremtiden, hvor er det så at de fremtidige potentialer kan findes? Hvor er det, at man skal være opmærksom, hvis man skal være med fremme i udviklingen? Vi har forsøgt at liste nogle eksempler, hvor golfklubber kan finde potentiale i AI.

AI-baseret Plæneklippere

Den først robotplæneklipper blev lanceret i 1995, og parrallet med udviklingen I kunstig intelligens går imple- menteringen af AI-drevne robotplæneklippere meget hurtigt. Motivationen for denne udskiftning kan være fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling, men der er også et spændende perspektiv i den data der bliver genereret af robotplæneklipperne eller ved AI-drevne droner. Ved at bruge data om vejr, græstype og banens topografi kan AI optimere plejeprogrammer og sikre en mere ensartet kvalitet af greens og fairways. På længere sigt kan den data også kombinere adfærd fra golfspilleren og kundetilfredshedsundersøgelser, og det bidrage til en bedre oplevelse for spillerne og en effektivisering i vedligeholdelse og afvikling. Allerede i dag kombinerer landbruget GPS styret gødskning med målinger af høstudbytte, hvilket minimerer forbruget af gødning.

Golf Administration

AI er på vej til at blive hvermandseje via forskellige AI baseret værktøjer (kaldet ”LLM” Large Language Mo- dels). Hvoraf den bedst kendte nok fortsat er Chat GPT. Men der findes også andre programmer som f.eks. Microsoft Edge, der fungerer på samme måde. Programmerne giver brugerne mulighed for at anvende stort set al den viden, som findes på nettet, til selv at producere nyt, hidtil uset materiale. Det kan være tekst, billeder eller video som kan bruges i golfklubbens kommunikation og markedsføring. ChatGPT har også mu- lighed for at simplificere store datamængder, som f.eks. rapporter fra Players First eller Golfspilleren i

Centrum. Smid alle data ind i Chat GPT og den hjælper med at analysere, sammenligne og forklare komplice- ret mængder data på ingen tid.

Mange af golfklubbernes administrative systemer, så som booking- systemer, økonomi- og energisystemer begynder at implementere få AI-baseret features, hvor systemerne har mulighed for at dele data – hvilket kan skabe systematisk forståelse på tværs af de administrative opgaver og derved skabe automatisering og effek- tivisering, så golfpersonalet kan prioritere mere tid til værtskab og service. AI-baseret chatrobotter er allerede implementeret i de først danske golfklubber, som kan give medlemmer hurtigt svar på deres spørgsmål og sikre endnu bedre medlemsservice – og ikke mindst spare personalet en masse tid på at besvare de samme spørgsmål mange gange.

Hvad Dansk Golf kan lære af Netflix?

Netflix generer data på dig, hver gang du klikker på en film, falder i søvn til en serie eller foretager andre aktive valg. Denne data bruger virksomheden via kunstig intelligens til at sikre et tilpasset produkt som er særligt interessant for lige dig. Det betyder, at alle de forslag til film og serier du præsenteres for, er særligt tilpasset lige dig. Det er derfor DR har indført reglen om at man skal registrere sig som bruger, ellers taber de ganske simpelt kampen om seerne.

Dansk Golf har i mange år været præget af debatten om fulde medlemskaber, kontra flexmedlemsskaber eller andre tilgange til at dyrke golfsporten. Udviklingen af mere individuelle medlemskaber, der tager udgangs- punkt i det enkelte medlems konkrete adfærd og brug af klubbens faciliteter.

Dette bliver en væsentlig forretningsmæssig konkurrencefordel, hvorfor vores forudsigelse er, at vi kommer til at flere forskellige former for data kombineret i nye modeller der ikke alene vil kunne genere meget mere strategisk viden for klubben. Her er DGU godt i gang med deres Business Intelligence. Vi kommer også til at se en øget kombination af data, som på tværs af forskellige datakilder, som via algoritmer og automatiserede processer fokuserer på at skabe den bedste golfoplevelsen for klubbens medlemmer og gæster.

Når data fra alle klubbens robotplæneklippere kombineres med antal brugte træningsbolde, bookede tider, omsætningen i Cafeen, de gennemsnitlige omgangstider, antal bookede tider, deltagere til klubbens matcher mv. Så får vi pludseligt et langt mere præcist billede af klubbens aktiviteter, så vi præcist hvornår der skal samles bolde, mv. Og på det individuelle plan vil vores golfapp lære os så godt at kende, at den ved hvordan vi hver især spiller golf og med hvem. Så den automatisk tilpasser tilbud, aktiviteter mv. til den enkelte profil for at give optimale golfoplevelse.

Af Anders Lund Ærthøj , konsulent ved Idrættens udviklingscenter

Realterede indlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev