del dette indlæg

Hvad fanden laver I her?
 
Det var den dejlige modtagelse vi fik, da vi d. 12. december 2024, lavede “surprise overrækkelse af uddannelsesdiplomer til de 7 centerledere, som lige har bestået den sidste eksamen på den samlede centerlederuddannelse.
 
Efter 3 års deltidsstudier mange forskellige opgaver og investerede interessetimer i at dygtiggøre sig som leder indenfor Idræts- og fritidsfacilitetsområdet fortjener man dælme at blive fejret, der hvor det betyder noget – sammen med ledere, kolleger og familie i egen organisation.
 
Hvor blev de glade og hvor er de super seje og dygtige.
 
Nu har deres ledere en vigtig opgave i at få deres nye kompetencer bragt i spil i praksis.
 

Kæmpe tillykke til:

Søren Aahman, leder af Odense Bowlingcenter
Klaus Kirstein Haubroe, Halinspektør i Egedal kommune

Iben Gøttsche, Halinspektør i Ølstykke svømmehal. 
Ole Schytte, Stevnshallen
Jeper Jørgensen, Gribskovhallen
David Blom Mejdal, Herlev Idrætsanlæg
Henrik Kjærsgaard, Rødovre Idrætsanlæg (som havde gemt sig på Samsø – der kunne vi alligevel ikke lige komme forbi…)

Det er så fantastisk, at samarbejdet mellem @idrættensudviklingsenter, Danske Svømmebade HI – Ledere – Idræt, Kultur & Fritid, IFFD, Lokale og Anlægsfonden og DGI om at kunne udbyde en samlet kompetencegivende uddannelse til medarbejdere og ledere på facilitetsområdet i samarbejde med Erhvervsakademi Dania er en succes.
 
Vi har nu 18 medarbejdere/ ledere som har bestået den samlede centerlederuddannelse og mere end 150 som har bestået ét eller flere fag. 
Realterede indlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev