Idrættens Udviklingscenter er stolte over, i samarbejde med Fritidsrådet og Erhvervsakademi Dania at kunne udbyde det første modul af Diplomuddannelsen i Idræts- og fritidsledelse.
Uddannelsen er specielt udviklet til de mange, der arbejder eller ønsker at arbejde indenfor idræts- og fritidsbranchen. Det kan være som konsulent, leder, underviser eller selvstændig.
Idræts- og fritidssektoren er blevet en selvstændig branche, der kræver en særlig forståelse for denne branches vilkår og udfordringer.
På modulet Forretningsforståelse i idræts- og fritidsbranchen får du en dybere forståelse for de særlige økonomiske vilkår, som gør sig gældende i idræts-og fritidsbranchen. Og du får værktøjerne til at udvikle bæredygtige forretningsmodeller, strategier og handlingsplaner, der skaber resultater.
Uddannelsen styrker således på afgørende vis din viden og kompetencer for at kunne udvikle din organisation eller hjælpe andre med at udvikle deres.
Dette er første af i alt 6 moduler i en samlet diplomuddannelse i idræts- og fritidsledelse.
Den samlede diplomuddannelse består af i alt 6 moduler inklusiv det afsluttende projekt. Alle moduler vil være færdigt udviklede inden sommeren 2021 og udbydes løbende.
Forretningsforståelse i idræts- og fritidsbranchen afvikles som internat med samling første gang på Sportshotel Vejen den 7. – 9. april 2021. Læs mere og tilmeld dig HER.
Det næste modul på Diplomuddannelsen er Forretningsudvikling i idræts- og fritidsbranchen, der udbydes med start 08. september 2021. Læs mere og tilmeld dig HER.
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte enten Klaus Frejo på klaus@iuce.dk eller på mobil 2238 1387 eller Poul Duus Gilling på poul@iuce.dk eller på mobil 5131 5326