Personlig udvikling

Værtsuddannelse

Værtsuddannelsen er for medarbejdere i svømmebade og idrætsfaciliteter, der vil styrke deres værtskab i praksis. Uddannelsen giver en enkel og anvendelig forståelse af, hvad godt værtsskab er, og hvordan man skaber tryghed, service og gode oplevelser for gæsterne.

På uddannelsen arbejder deltagerne blandt andet med service, gæsternes oplevelse, konflikthåndtering, kundekommunikation og samarbejde med kolleger. Målet er at gøre godt værtsskab til en naturlig del af hverdagen i faciliteten.

Uddannelsen

Værtsuddannelsen er bygget op om fire moduler, som tilsammen giver deltagerne konkrete redskaber til at forstå gæsternes forventninger, løfte servicen, håndtere konflikter og styrke samarbejdet internt.

Uddannelsens 4 moduler

Udviklingen i idræts- og fritidsbranchen
Her arbejder deltagerne med de tendenser, der påvirker svømmebade og faciliteter i dag og i fremtiden. Fokus er på gæsternes forventninger, oplevelsesøkonomi og på, hvordan man styrker sin position i konkurrencen om kunderne.

Service og det gode værtsskab
Dette modul sætter fokus på, hvad god service egentlig er, hvilke serviceløfter man vil give sine gæster, og hvordan man skaber en god og sammenhængende oplevelse gennem hele besøget.

Konflikthåndtering og god kundekommunikation
Her får deltagerne redskaber til at håndtere konflikter, klager og vanskelige gæster. Der arbejdes også med, hvordan man kommunikerer tydeligt og professionelt i pressede situationer.

Forstå dig selv og dine kolleger bedre
Dette modul handler om personprofiler, samarbejde og kommunikation. Deltagerne får større indsigt i egne og andres handlemønstre, så samarbejdet i hverdagen bliver stærkere.

Efter de fire moduler er der mulighed for at gå til eksamen i akademifaget Service, oplevelser og værtskab på 5 ECTS. 

Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler, og efter gennemførelse er der mulighed for at gå til eksamen i akademifaget Service, oplevelser og værtskab på 5 ECTS i samarbejde med Erhvervsakademi Dania. 

Underviser

Underviser på uddannelsen er Klaus Frejo og Anders Lund Ærthøj.

Klaus har mere end 25 års erfaring fra idræts- og fritidsbranchen og har arbejdet med organisering, ledelse og effektiv arbejdsgang i både praksis og undervisning. Han har undervist på flere videregående uddannelser og har gennem en årrække arbejdet målrettet med personlig effektivitet, prioritering, arbejdsvaner, adfærd, mødestruktur og uddelegering i praksis.

Anders Lund Ærthøj er cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering. Han har flere års erfaring som underviser på den videregående uddannelser inden for sport management og arbejder i dag som konsulent i Idrættens Udviklingscenter med fokus på vidensledelse, digitale værktøjer og anvendelse af kunstig intelligens i idrætsorganisationer

Derudover indhenter vi andre relevante undervisere i forløbet.

HVOR OG HVORNÅR

Tilmelding

UDDANNELSESDAGE


Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er ca. to uger før kursus/uddannelsesstart.

 

Framelding

Framelding kan foretages direkte på tlf. 42229066 eller teodora@iuce.dk

Se handelsbetingelser for deltagelse ved kurser og uddannelser her

Idrættens Udviklingscenter

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Klaus Frejo på 4290387 eller mail klaus@iuce.dk ved spørgsmål.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev