Forside / Workshops / Godt bestyrelsesarbejde

Bestyrelsesudvikling

Godt bestyrelsesarbejde

Styrk kompetencerne som bestyrelsesmedlem eller leder i idræts- og fritidsbranchen, og skab rammerne for mere værdiskabende bestyrelsesarbejde i jeres organisation.

En bestyrelsesrolle i forandring

Udviklingen i branchen ændrer rollen som bestyrelsesmedlem. Flere bestyrelser skal forholde sig til strategi, personaleledelse og mere komplekse udviklingsprocesser – og kommende generationer stiller større krav til kvaliteten af arbejdet, møderne og beslutningerne.

Velfungerende bestyrelser har nemmere ved at tiltrække kompetente kandidater og skaber motiverende rammer for ledere og medarbejdere, som igen skaber værdi for medlemmerne. Vores ambition er – sammen med vores samarbejdspartnere – at gøre det lettere, sjovere og mere meningsfuldt at være bestyrelsesmedlem.

Tilbuddene er for jer, der vil

  • have værktøjerne til at varetage opgaven som formand, bestyrelsesmedlem eller daglig leder
  • forstå bestyrelsens rolle, opgaver og ansvar – også som arbejdsgiver og juridisk ansvarlig
  • skabe et effektivt og professionelt samarbejde mellem bestyrelse og daglig ledelse
  • styrke teamsamarbejdet og sikre en optimal beslutningsproces
  • udarbejde en forretningsorden og de styringsdokumenter, der er grundlaget for god selskabsledelse
  • styrke grundlaget for en positiv udvikling af klub, forening, organisation eller facilitet

Interesseret?

Kontakt os for en uforpligtende dialog.

Klaus Frejo
+45 22 38 13 87
klaus@iuce.dk

Tilbud

Sådan kan vi hjælpe

Kursus i godt bestyrelsesarbejde

Et aktivt kursus med teoretisk viden og praktisk erfaring fra bestyrelsesarbejde i frivillige organisationer, klubber og faciliteter. 1 hel kursusdag/fyraften med fysisk fremmøde samt 2 online forløb á 4 timer.

Bestyrelsesworkshop

Brug en dag på at skabe grundlaget for det gode samarbejde. Samme indhold som kurset, men tilpasset jeres bestyrelse – med tid til egne udfordringer. Vælg mellem heldag (7,5 t), målrettet workshop (4 t) eller fælles workshop for flere bestyrelser. Vi anbefaler, at hele bestyrelsen og den daglige ledelse deltager.

Foredrag

Et underholdende oplæg om Godt Bestyrelsesarbejde til jeres konference, generalforsamling eller fællesmøde – tilpasset målgruppe og tidsramme.

Interesseret?

Vi tager gerne en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig og jeres organisation. Vi vender typisk tilbage samme dag.

+45 22 38 13 87 · klaus@iuce.dk