Forside / Uddannelser / Strategisk udvikling og ledelse i fremtidens idræts- og fritidsbranche
Idræts- og fritidsbranchen
Strategisk udvikling og ledelse i fremtidens idræts- og fritidsbranche
Uddannelsen henvender sig til ledere og medarbejdere i idræts- og fritidsbranchen, der vil styrke den daglige ledelse og arbejde mere strategisk med udvikling, brugeroplevelser og bæredygtig forretning.
Start 7. april 2027Midtjylland
Modul i: Centerlederuddannelsen
Forløbet består af fagene Kundeforståelse og oplevelsesdesign (5 ECTS), Oplevelsesøkonomi (10 ECTS) og Bæredygtig forretningsforståelse (5 ECTS) hos Erhvervsakademi Dania – i alt 20 ECTS. IUCE udbyder fagene som et sammenhængende forløb, men du kan også tilmelde dig modulerne enkeltvis.
Om uddannelsen
Uddannelsen gennemføres i samarbejde med Erhvervsakademi Dania, Halinspektørforeningen, Idræts- og fritidsfaciliteter i Danmark, Lokale og Anlægsfonden og Danske Svømmebade. Den er en del af Centerlederuddannelsen for ansatte på fremtidens faciliteter og indgår i den samlede partnerskabsaftale og uddannelsesstrategi på facilitetsområdet.
Partnerskabets formål er, at flere ledere og medarbejdere bliver bedre uddannet, så endnu flere danskere kan dyrke idræt i professionelt drevne og bæredygtige faciliteter – og at sikre et samlet uddannelsesforløb af høj kvalitet, der lever op til branchens krav.
Du får kompetencer til at:
- analysere befolkningens ændrede idrætsvaner med afsæt i bl.a. IDAN-data og omsætte dem til konkrete udviklingstiltag
- arbejde strategisk med mission, vision og forretningsgrundlag med Business Model Canvas, Value Proposition Canvas, SWOT og TOWS
- udvikle oplevelsesbaserede koncepter med kunderejse-, touchpoint- og service blueprint-værktøjer
- segmentere og målrette indsatser med personaer og kundeprofiler
- igangsætte og lede forandringsprocesser fra strategi til implementering
- arbejde med strategisk HRM og motivere og fastholde frivillige
- styrke bæredygtig forretningsudvikling med fokus på ESG og de fire bundlinjer
- udvikle finansieringsgrundlaget gennem partnerskaber og indtægtsdiversificering
- formidle strategiske beslutninger klart til bestyrelse, kommune, medarbejdere og samarbejdspartnere
Strategisk udviklingsværktøj
Gennem hele forløbet udarbejder du en strategiplan for din egen facilitet, som danner grundlag for de tre eksamener – og som du kan bruge direkte bagefter.
Forløbet består af 12 undervisningsdage fordelt på online undervisning og 4 internater med overnatning på enkeltværelse og fuld forplejning i Midtjylland.
En fuld akademiuddannelse i Oplevelsesøkonomi med speciale i Ledelse og udvikling af idræts- og fritidsfaciliteter kræver 50 ECTS samt et afgangsprojekt på 10 ECTS.
Undervisere
Underviser er Klaus Frejo, suppleret af andre relevante undervisere.
Klaus Frejo har mere end 25 års erfaring fra idræts- og fritidsbranchen med organisering, ledelse og effektive arbejdsgange i praksis og undervisning.
Hvor og hvornår
Midtjylland – lokation oplyses snarest
Start 7. april 2027
Pris
35.300 DKK inkl. moms for undervisning
10.000 DKK ekskl. moms for internat/forplejning
Tilmelding pr. modul
Sidste frist for tilmelding er ca. to uger før start. Vejledning til tilmelding (PDF)
Spørgsmål om tilmelding eller tilskud? Kontakt Teodora på teodora@iuce.dk eller 42 22 90 66.
Uddannelsesdage
- Kundeforståelse og oplevelsesdesign
1. internat 7.–9. april · online 13. april - Oplevelsesøkonomi
2. internat 21.–23. april · online 29. april
3. internat 3.–5. maj · online 12. maj - Bæredygtig forretningsforståelse
online 31. maj · 4. internat 8.–9. juni · online 14. juni - Fuld forplejning og overnatning på alle internater
Eksamen
- Kundeforståelse: aflevering 15. april kl. 12.00, mundtlig 21. april
- Oplevelsesøkonomi: aflevering 19. maj kl. 12.00, mundtlig 26. maj
- Bæredygtig forretning: aflevering 18. juni kl. 12.00, mundtlig 23. juni
- Mundtlige eksamener med fremmøde eller online
Arrangeres i samarbejde med
Indhold
Indhold i uddannelsen
internat
Kundeforståelse og oplevelsesdesign
Forstå jeres brugere, deres idrætsvaner og den samlede oplevelse i faciliteten.
- Megatrends og udviklingen i danskernes idrætsvaner (IDAN, selvorganisering m.m.)
- Ledelse i spændingsfeltet mellem forening, forretning og kommune
- Business Model Canvas med fokus på værditilbud og “udefra-ind”-tankegang
- Service, værtskab og udvikling af eget servicemanifest
- Udvikling af egen strategi- og forretningsplan
Internat 2+3
Oplevelsesøkonomi
Hvordan faciliteten skaber værdi, relevans og differentiering gennem oplevelser.
- Oplevelseshjulet, før-under-efter og transformationsøkonomi
- Segmentering og personas
- Value Proposition Canvas, kunderejse og service blueprint
- Mission, vision og strategiske partnerskaber
- Strategisk HRM, kerneressourcer og frivillig ledelse
- SWOT, TOWS og konkurrentanalyse
Internat
Bæredygtig forretningsforståelse
Bæredygtighed som en integreret del af forretningsmodellen – ikke et sideprojekt.
- FN’s verdensmål og deres relevans for idrætsfaciliteter
- Den tredobbelte bundlinje og ESG
- Viable Growth Model og interessentanalyse
- GHG-protokollen, CO₂-regnskab og Scope 1 og 2
- ESG-rapportering, bæredygtighedskommunikation og branding
- Idrætsfaciliteter som sundhedsaktør
Del af en samlet uddannelse
Modulet indgår i Centerlederuddannelsen
Sammen med disse moduler giver det en akademiuddannelse på 60 ECTS. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge. Læs om Centerlederuddannelsen →
60 ECTS
Akademiuddannelse
Lederuddannelse
15 ECTS
Strategisk udvikling og ledelse
20 ECTS
Du er her
Økonomistyring og budgetlægning
10 ECTS
Vælg ét af to
eller
Afgangsprojekt
10 ECTS
Tilskud
Du kan få tilskud til uddannelsen
Alle uddannelser er kompetencegivende via Erhvervsakademi Dania, så prisen kan ofte reduceres væsentligt.
Omstillingsfonden
Op til 6.000 kr. pr. 10 ECTS-fag (4.500 kr. for 5 ECTS). Søges ved tilmelding og trækkes direkte fra prisen.
Statens Voksenuddannelsesstøtte
SVU på op til 3.051 kr. pr. uge (2026) til arbejdsgiveren, hvis du opfylder betingelserne.
Den Kommunale Kompetencefond
Er du kommunalt ansat, kan du søge op til 30.000 kr. om året. Ansøg før uddannelsesstart.
Referencer
Det siger vores deltagere
IUCE har i samarbejde med COWI udarbejdet en analyse af facilitetsområdet i Lemvig Kommune, der ligger til grund for kommunens facilitetspolitik, senest udformning af en revideret tilskudsmodel. Alle 8 ledere fra faciliteterne har gennemført uddannelsen i Strategisk udvikling og ledelse, der har været medvirkende årsag til, at de fire store faciliteter selv har igangsat et tættere samarbejde og en ny fælles udviklingsstrategi i samarbejde med kommunen.
IUCE har gennemført både en facilitetsanalyse, en udviklingsproces samt en målrettet kompetenceudviklingsproces for bestyrelsesmedlemmer, foreningsledere, ledere og medarbejdere på facilitetsområdet i Aabenraa Kommune. Resultatet har været en samlet strategi for facilitetsområdet, en ny og optimeret tilskudsordning, etablering af en ny organisation Aktiv Aabenraa og et styrket samarbejde mellem faciliteterne og en øget udvikling på området.
Underviserne var engagerede og formåede virkelig at skabe et sammenhold for os, som deltog. Der var en god blanding af teori og studieture med fokus på at omsætte teorien til praksis.
Framelding sker på tlf. 42 22 90 66 eller teodora@iuce.dk. Se handelsbetingelser (PDF)
Interesseret?
Vi tager gerne en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig og jeres organisation. Vi vender typisk tilbage samme dag.
