Idrættens Udviklingscenter er for øjeblikket i tæt løbende dialog med klubber, foreninger og idræts- og fritidsfaciliteter, der er mere end hårdt ramt af den aktuelle krise og nedlukning af alle aktiviteter i de nok største aktivitetsmåneder for idrætssektoren med forårsopvisninger, turneringsafslutninger, konfirmationer mv.
Andre aktører har allerede beskrevet de økonomiske udfordringer som idrætssektoren står overfor som følge af krisen, så det er der ingen grund til at gentage.
Men der er to problemstillinger, som vi håber, at politikerne vil være særligt opmærksomme på i den kommende tid
1. Pas på de frivillige ledere og bestyrelsesmedlemmer
1000 vis af dygtige facilitetsledere, frivillige ledere og bestyrelsesmedlemmer i klubber, organisationer og idræts- og fritidsfaciliteter skal håndtere stort set samme meget vanskelig situation, som de private virksomheder. En opgave som mange løser virkeligt flot, men som udfordrer mange, der ikke har de fornødne kompetencer indenfor virksomhedsdrift.
Hertil kommer, at samtidigt med at de frivillige ofte er ramt på egen virksomhed, eller sendt hjem som følge af krisen – skal de håndtere en vanskelig situation for den organisation eller facilitet, som de er valgt til at repræsentere. De frivillige er dermed ofte dobbeltramt. Dette er en omstændighed som kommunerne bør være mere end opmærksomme på. Hvilket mange kommuner heldigvis også i stigende grad ser ud til at være.
De frivillige bestyrelsesmedlemmer og ledere får brug for særlig opmærksomhed og støtte i den efterfølgende periode, hvis vi ikke skal opleve en strøm af frivillige, som takker pænt nej tak til de frivillige poster fremover. Selv om der bliver rigtigt mange områder, der skal have hjælp i den kommende tid, vil det være katastrofalt hvis civilsamfundet og de frivillige ledere kommer til at stå sidst i rækken og dermed mister motivationen.
Det er hele den unikke samfundsmodel, hvor frivillige ildsjæle driver et utal af foreninger, organisationer, spillesteder og faciliteter der er på spil.
2. Det er de mest udviklingsparate klubber og faciliteter, som rammes hårdest
Inden verden gik af lave, var det helt store fokuspunkt for kommunerne den manglende kapacitetsudnyttelse af faciliteterne og behovet for at udvikle fremtidens facilitete. En stor del af de selvejende faciliteter har igennem en årrække arbejdet aktivt for at løse denne problemstilling og omstille mere traditionelle faciliteter baseret alene på foreningsaktiviteter til mere åbne fritids- sundheds, – og kulturhuse. Dette for at invitere flere borgere indenfor og øge udnyttelsen og relevansen for flere brugergrupper – præcist som kommunerne har efterspurgt.
Det er disse foreninger og faciliteter, som rammes hårdest i denne situation, fordi de netop har investeret i fitnesscentre, ansat aktivitetsmedarbejdere osv. Og dermed skal de også tjene en større andel af driftsbudgettet selv ved siden af det kommunale tilskud.
Ofte modtager disse faciliteter fortsat mere end 50% i kommunalt tilskud og kan derfor ikke benytte sig af de statslige støtteordninger. De foreninger og faciliteter, som stort set kun har folkeoplysende aktiviteter rammes mindre hårdt, fordi kommunerne garanterer deres tilskud iht. Folkeoplysningsområdet.
Hvis de fremtidsorienterede faciliteter ikke får hjælp til at dække deres tab fra mistede medlemsskaber, stævner, fester, fitnessmedlemsskaber, events etc. står mange med store økonomiske udfordringer. Og vi risikerer at sætte udviklingen på området år tilbage.
Der er rigtigt mange udfordringer der skal håndteres i den kommende tid.
Jeg håber med ovenstående at have peget på to områder, som forhåbentligt ikke bliver glemt i mængden.
Klaus Frejo
Idrættens Udviklingscenter
29.03.2020