Organisering og effektive arbejdsvaner - januar 2024
Målrettet ledere og medarbejdere i idræts- og fritidsbranchen, der ønsker inspiration og nye værktøjer til at styrke de daglige arbejsrutiner og øge fokus på kerneopgaven og uddelegering af opgaver.
Uddannelsen udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Dania og faget organisering (5 ECTS) er en del af akademiuddannelsen “Innovation, produkt og produktion”
På dette modul gives der 10.000 kr. i tilskud fra omstillingsfonden, såfremt du ikke har en videregående uddannelse eller tidligere i 2023 har modtaget midler fra omstillingsfonden.
Tilskuddet søges i forbindelse med tilmelding og fratrækkes direkte i prisen.
Velkommen til dette uddannelsesforløb, som udbydes i samarbejde med de førende organisationer i idræts- og fritidsbranchen. Forløbet har som målsætning, at styrke dit personlige lederskab og styrke dine kompetencer indenfor organisering og effektive arbejdsvaner.
Et arbejdsliv med mange forskellige forstyrrelser, opgaver, telefoner, mails og henvendelser fra kolleger, kunder og ledere, som alle har en opgave de gerne lige vil have løst, tager vores opmærksomhed. Selv om vi producerer og løser opgaver dagen lang, føler vi sjældent at vi kommer i mål. De store og vigtige opgaver bliver udskudt og ligger fortsat på bordet, når man møder næste dag.
At vi skal være effektive og levere mere, er et grundvilkår på næsten alle arbejdspladser, som næppe kommer til at ændre sig. Derfor er det sjældent produktivt at bruge for mange ressourcer på de ydre rammer og vilkår, med mindre disse naturligvis er urimelige.
I stedet fokuserer dette uddannelsesforløb på styrkelse af dit personlige lederskab, udvikling af effektive arbejdsrutiner og vaner, samt evnen til at fokusere på kerneopgaven, og uddelegere opgaver til andre – for på denne måde at styrke din personlige effektivitet og arbejdsglæde.
Vi udfordrer dit verdensbillede og måder at gøre tingene på, når det kommer til personlig effektivitet og arbejdsvaner. Du får en række konkrete værktøjer til at få tingene gjort nemmere og hurtigere i en travl hverdag.
Uddannelsen bygges op omkring kortere teoretiske indlæg efterfulgt af konkrete opgaver med udgangspunkt i skabeloner og værktøjer, som du kan anvende til at arbejde med egne problemstillinger og løsninger efterfølgende.
Du udarbejder din personlige e-stimate personprofil for at styrke din viden om dine personlige styrker og svagheder. Du bliver mere bevidst om, hvornår du er mest effektiv og hvilke svagheder du bør arbejde med for at styrke din personlige effektivitet
Du får ny viden om planlægning og gennemførelse af effektive møder og beslutningsprocesser, og du får viden om vidensledelse og hvordan du sikrer, at viden i organisationen gemmes og deles mest effektivt.
Efter forløbet vil du have:
- En større forståelse for hvad travlheden gør ved vores hjerne – og vigtigheden af at arbejde med gode arbejds- vaner for at spille din hjerne god
- Værktøjer at prioritere dine arbejdsopgaver, så du kan koncentrere dig om de vigtigste opgaver
- En bedre forståelse af dig og dine kolleger som persontype
- Værktøjer til at uddelegere arbejdsopgaver på en motiverende og involverende måde
- Værktøjer til at planlægge og gennemføre mere effektive møder og sikre bedre beslutninger
- Værktøjer til at håndtere daglige forstyrrelser for at skabe arbejdsro i teamet
- Værktøjer til at håndtere din mailboks – så den ikke fylder hele din arbejdsdag
Værktøjer til styrke din personlige effektivitet og skabe holdbare nye arbejdsvane
Vi er sikre på, at vi sammen kan finde mere tid til det væsentlige i dit arbejdsliv. Og at vi kan bidrage til at styrke organiseringen og samarbejdet internt i jeres organisation. Forløbet er særdeles egnet for medarbejdere i samme organisation, der ønsker at styrke den interne organisering og samarbejdet i teamet.
HVOR OG HVORNÅR
- Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen
- Start d. 11. december 2023 (online)
- 12.950,00 DKK inkl. moms / pr. deltager
UDDANNELSESDAGE
- 11. december 2023 - opstartsmøde online
- Vi starter uddannelsen med et onlinemøde d. 11.12.23 kl. 10.00-12.00
- 8. januar 2024
- 23. januar 2024
- 5. februar 2024
- 26. februar 2024
- kl. 8.00-16.00 på Vejen Idrætscenter
- Der er fuld forplejning på alle uddannelsesdage
EKSAMEN
- 4. marts kl. 12.00 - aflevering af opgave
- Der udarbejdes en kort opgave på maks. 2 A4 sider, som ligger til grund for den mundtlige eksamen.
- 7. marts - mundtlig eksamen online eller i Vejen
Praktiske oplysninger
I undervisningen inddrages deltagernes egne erfaringer og perspektiver. Dette fordi vores erfaringer viser, at det er forudsætningen for det bedste læringsmiljø. Vi forudsætter aktiv deltagelse og engagement og tilbyder til gengæld et udfordrende og inspirerende læringsmiljø, med stor teoretisk indsigt, faglighed og erfaring fra idræts- og fritidsbranchen.
14 dage inden uddannelsesstart modtager alle deltagere et personligt reflektionsskema, som bruges til at registrere egne arbejdsvaner, opgaver og daglige udfordringer.
Reflektionsskemaet er den studerendes personlige udviklingsværktøj, som der arbejdes med imellem uddannelsesdagene, for at sikre en løbende læringsproces med udgangspunkt i egen hverdag.
Underviser
Hovedunderviser på uddannelsen er Klaus Frejo. Klaus har mere end 25 års erfaring med arbejde i idræts- og fritids- branchen. Teoretisk har Klaus Frejo arbejdet med emnet som underviser på forskellige videregående uddannelser. Deru- dover har han gennemført uddannelser i personlig effektivitet gennem flere år.
Indhold i uddannelsen
Vi starter uddannelsen online
- Gennemgang af materiale og forventningsafstemning
- Drøftelse vedr. generelle udfordringer med effektivitet i hverdagen
2. UDDANNELSESDAG – Vejen IC
- Elementerne i personlig effektivitet i forhold til egen hverdag og måde at arbejde på
- Vi fokuserer på kerneopgaven, og evnen til at skelne det vigtigste fra det vigtige i en travl hverdag
- Hvad sker der i hjernen, når vi bliver forstyrret eller multitasker?
- Hvordan udvikler vi arbejdsvaner, der skaber ro og fokus på de vigtigste opgaver
- Håndtering af forstyrrelser i hverdagen
- Håndtering af mails
- Effektive opgavelister og TO-DO Lister
Efter 1. modul udfylder alle studerende en e-stimate personprofil.
3. UDDANNELSESDAG – Vejen IC
- Om at sluge frøer – håndtering af overspringshandlinger og uoverskuelige projekte
- Hvad er vidensledelse og hvordan vidensledelse kan styrke vores effektivitet
- Implementering af vidensledelse og struktureret vidensopsamling i organisationen
- Årsplaner, uddelegering af opgaver og struktur på videns opsamling i organisationen
- Vi arbejder med officepakken og andre programmer, og ser på hvordan forskellige funktioner, kan bidrage til at skabe en lettere og mere effektiv hverdag
- De studerende sparrer omkring de personlige handlingsplaner
4. UDDANNELSESDAG – Vejen IC
- Vi arbejder med din e-stimate personprofil og sammenhængen mellem persontyper og personlig effektivitet
- Facilitering af effektive møder så de ikke tager længere tid end nødvendigt
- Elementerne i effektive beslutningsprocesser
- Anvendelse af forskellige typer af møder tilpasset konkrete behov og situationerEfter 3. uddannelsesdag får alle studerende 30 minutters online tilbagemelding på personprofilen.
5. UDDANNELSESDAG – Vejen IC
- Vaner og hvordan de styrer vores handlemønstre og arbejdsliv
- Hvordan vi kan arbejde med at ændre vaner og uheldige adfærdsmønstre i hverdagen
- Elementer i dit personlige lederskab og vej til bedre livskvalitet og arbejdsglæde
- Hvordan kan vi blive bedre til at lede opad i organisationen og forventningsafstemme i forhold til ledere og bestyrelserder kræver vores opmærksomhed?
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig eksamen på i alt ca. 30 minutter med udgangspunkt i en problemformulering efter eget valg. Der udarbejdes en kort opgave på maks. 2 A4 sider, som ligger til grund for den mundtlige eksamen.
TILSKUDSMULIGHEDER
Da der er tale om en kompetencegivende uddannelse, er der er en række tilskudsmuligheder, som betyder at prisen for deltagelse kan reduceres væsentligt, såfremt du er i målgruppen for tilskud.
Omstillingsfonden
På dette modul gives der 10.000 kr. i tilskud fra Omstillingsfonden, såfremt du ikke har en videregående uddannelse. Tilskuddet søges i forbindelse med tilmelding og fratrækkes direkte i prisen.
Læs mere om omstillingsfonden HER
Den kommunale kompetencefond
Hvis du er offentligt ansat betyder det for dig, at du kan deltage på denne uddannelse med tilskud fra de offentlige kompetencefonde.
Læs mere om den kommunale kompetencefond HER
Vi hjælper altid gerne med vejledning om tilskudsmulighederne.
Framelding
Framelding kan foretages direkte på tlf. 9240 1387 eller lone@iuce.dk
Se handelsbetingelser for deltagelse ved kurser og uddannelser her
Tilmelding
Sidste frist for tilmelding er ca. to uger før kursus/uddannelsesstart.
Idrættens Udviklingscenter
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Klaus Frejo på 4290387 eller mail klaus@iuce.dk ved spørgsmål.