Idrættens Udviklingscenter

Underviser teamet

Jakob Lind Tolborg

Idrættens Udviklingscenter har indgået en samarbejdsaftale med Jakob Lind Tolborg, som har spidskompetencer indenfor udvikling af kommunikation og markedsføringsstrategier via sociale medier.

Underviser i følgende

Idræt og sociale medier

Om Jakob Lind Tolborg

Foredragsholder og konsulent med praktisk erfaring siden 2008

De danske idrætsforeninger er et overflødighedshorn af sportslige og sociale tilbud. Desværre er tilbuddene alt for ofte usynlige for potentielle medlemmer, der er vant til, at information, motivation og invitationer automatisk dukker op i nyhedsstrømmen på sociale medier.

Jakobs egen beskrivelse

Jeg hjælper idrætsforeninger med at etablere sig på sociale medier og få det indarbejdet som en del af dagligdagen. Mine erfaringer er baseret på dagligt arbejde med idræt og sociale medier siden 2008. Her startede jeg “Løbeklubben på Facebook”, fordi der ikke var andre løbefora på Facebook. Det blev Danmarks største brugerdrevne løbenetværk, og gennem fælles løbeoplevelser blev mange medlemmer en del af hinandens løbeliv – og liv generelt.

Siden 2015 har jeg hjulpet orienteringssporten via Facebooksiden “Orienteringssjov”, der virker som en overbygning på ca. 20 klubbers Facebooksider. Sammen med online coaching, praktiske workshops for klubbernes administratorer og artikler i bladet “Orientering” har det gjort sporten langt mere synlig på Facebook.

Min indgangsvinkel er at styrke netværket – indadtil for at fastholde medlemmerne og udadtil for at gøre foreningen mere attraktiv for potentielle medlemmer.

Hvordan gør I i jeres forening? Hvis I har nogle gode erfaringer og en kop kaffe, kommer jeg gerne forbi og hører om dem. Har I brug for inspiration eller mere konkret hjælp, så lad os snakke om det. Jeg har en række foredrag, workshops og kurser på hylden, men tilpasser gerne min hjælp til den enkelte forenings behov.

+45 3025 2310

jakob@livetlykkes.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev