Markedsføring og sociale medier

Markedsføring og sociale medier i Idræts- og fritidsbranchen

Velkommen til dette uddannelsesforløb, som udbydes i samarbejde med de førende organisationer i idræts- og fritidsbranchen.

Uddannelsen er baseret på faget ”Sociale medier og indhold” (5 ECTS) som er et modul i akademiuddannelsen i “Salg og markedsføring”. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Dania.

Markedsføring og sociale medier i idræts - og fritidsbranchen

Dette uddannelsesforløb er designet til personer i idræts- og fritidsbranchen, for at give en forståelse af, hvordan sociale medier kan bruges som en platform til at markedsføre produkter, aktiviteter og andre idræts- og fritidstilbud på en effektiv måde.

Virksomhederne bag de sociale medier har gjort det sværere at nå organisk ud til målgruppen, og derfor kan det være nødvendigt at arbejde med betalt annoncering eller andre strategier, for at sikre at sit budskab bliver modtaget af målgruppen.

Formålet med dette valgfag er at kvalificere dig til at forstå, analysere, og udvikle strategiske, taktiske og operationelle initiativer i forbindelse med arbejdet med sociale og digitale mediekanaler, som en del af en organisations promotion miks.

Gennem en kombination af teori, praksis og case-studier vil du lære de nøglefærdigheder og strategier, der er nødvendige for at skabe en stærk tilstedeværelse online og nå din målgruppe på en meningsfuld måde.

I forløbet vil vi give dig færdigheder til at oprette og/eller udvikle sociale medier og relevante digitale kanaler og give dig kompetencerne til at markedsføre dine produkter, via de kanaler, til din målgruppe.

Praktiske oplysninger

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Dania og faget “Sociale medier og indhold” (5 ECTS) er en del af akademiuddannelsen i “Salg og markedsføring”

Uddannelsen er bygget op om 4 undervisningsdage på Sportscenter Danmark – Vejen Idrætscenter

Underviser

Anders Lund Ærthøj (Cand. Mag. i Kultur, Kommunikation og Globalisering) er konsulent i Idrættens Udviklingscenter og har flere års erfaring som underviser på Sport Management uddannelsen på UCN i Aalborg. Anders har også en diplomuddannelse i sociale medier, og har igennem de sidste 4 år kørt uddannelsesforløb i sociale medier og digital promovering.  

HVOR OG HVORNÅR

Tilmelding

UNDERVISNINGSDAGE

EKSAMEN

Indhold i uddannelsen

1. UDDANNELSESDAG 

Vi arbejder med følgende temaer:

  • General introduktion til sociale medier 
  • Sociale Medier Landskab 
  • Fokus på brugerne af de sociale medier
  • Værktøjer til at målgruppeanalyse
  • Værktøjer til at analysere nuværende kanaler
  • Annonceopsætning

2. UDDANNELSESDAG 

Vi arbejder med følgende temaer:

  • Udvikling af  Social Medie Strategi
  • Indholdsplanlægning
  • Indholdsproduktion
  • Brug af forskellige værktøjer til indhold
  • AI  
  • Kampagnestyring 
  • Projektstyring

3. UDDANNELSESDAG 

Denne dag arbejdes med følgende temaer:

  • Branding og visuel identitet på sociale medier
  • Marketingstrakten
  • Målsætninger og KPI
  • Måling og Tracking
  • Analytics og rapportering

4. UDDANNELSESDAG 

Denne dag arbejdes med følgende temaer:

  • Optimering af strategi
  • Digital Markedsføring
  • Sociale Medier i kombination med andre digitale kanaler
  • Digitale fællesskaber
  • Branded Content (strategiske samarbejdspartnere)

Da der er tale om en kompetencegivende uddannelse, er der er en række tilskudsmuligheder, som betyder at prisen for deltagelse kan reduceres væsentligt, såfremt du er i målgruppen for tilskud.

Omstillingsfonden
Det er muligt at søge kr. 4.500 i tilskud fra Omstillingsfonden. Tilskuddet søges i forbindelse med tilmelding og fratrækkes direkte i prisen.

Læs mere på www.ufm.dk.

Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Tilskud fra Statens Voksen Uddannelsestøtte (SVU) på kr. 2820,- pr. uge tildeles til arbejdsgiveren der sender medarbejderen på uddannelse, såfremt medarbejderen opfylder kravene. Læs mere på www.svu.dk

Den kommunale kompetencefond
Hvis du er offentligt ansat, har du mulighed for at søge de offentlige kompetencefonde. Læs mere på www.denkommunalekompetencefond.dk

 Vi hjælper gerne med tilskudsmulighederne. 

Framelding

Framelding kan foretages direkte på tlf. 9240 1387 eller lone@iuce.dk

Se handelsbetingelser for deltagelse ved kurser og uddannelser her

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er ca. to uger før kursus/uddannelsesstart.

 

Idrættens Udviklingscenter

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Klaus Frejo på 42901387 eller mail klaus@iuce.dk ved spørgsmål.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev