Ansøgning og optagelse

Praktiske informationer om deltagelse på akademi- og diplomuddannelser

Akademi- og diplomuddannelser foregår på deltid. Uddannelsen tilpasses til de studerenes behov og planlægges i moduler af flere sammenhængende dage med undervisning og sociale aktiviteter. Uddannelserne foregår på hotel-, konference-, og idrætscentret Vejen Idrætscenter.

Ansøgning og optagelse
For at blive optaget på diplomuddannelser skal du opfylde ét af følgende krav:

Du skal have en mellemlang, videregående uddannelse (minimum 2 år)

Mindst to års erhvervserfaring efter afsluttet relevant uddannelse

Hvis du ikke umiddelbart udfylder et af ovenstående krav, er det muligt at du har kvalificeret dig ad anden vej. Det er muligt at blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs mere om realkompetencevurdering på her

For at blive optaget på akademiuddannelserne (AU), skal du opfylde en af følgende betingelser:

1. En relevant erhvervsuddannelse
2. En studentereksamen, hf, hhx eller htx
3. En relevant grunduddannelse for voksne
4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3

Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring som er opnået sideløbende med, eller efter endt adgangsgivende eksamen. 

Støttemuligheder

Akademi- og diplomuddannelser er SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte) berettiget. Læs mere om SVU her.

Ligeledes har du mulighed for støtte til efter- og videreuddannelse fra Omstillingsfonden på op til kr. 10.000 pr. år, såfremt du opfylder kravene.

Uddannelsesstigen illustrerer hvordan efteruddannelsen forholder sig til fuldtidsuddannelserne. Som grafikken viser kan man uddanne sig i efteruddannelsesystemet lige så langt som på fuldtidsuddannelserne. Ved Idrættens Udviklingscenter tilbyder vi tre akademiuddannelser med hvert sit speciale. Vi tilbyder også en generel merkantil diplomuddannelse i Sportsmanagement. 

            

 

Ansøgning og optagelse